Stacks Image 39292

Din garanti for en professionel udførelse
Epoxy Gulvmaling


Anvendelse af Epoxy Gulvmaling
Har du et betongulv med mindre belastning, så kunne epoxy gulvmaling være løsningen. Vi kan tilbyde maling af betongulve, rulning med 2 gange vand-epoxy, kan udføres med let skridhæmmende overflade. Epoxy maling bruges f.eks. som betonmaling og gulvmaling. Anbefales kun til rum med mindre belastning.
Når du køber epoxy gulvmaling hos os, så kan du være sikker på at produkterne lever op til de gængse miljøkrav, og er både skånsomme overfor miljøet og medarbejderne. I henhold til Mal-koderne indeholder produkterne ingen opløsningsmidler.

Systembeskrivelse for Epoxy Gulvmaling
2-lags epoxyharpiks-forseglingssystem til beton og lignende underlag. Som grunding anvendes normalt EP-S 310 VCG. Som overfladeforsegling anvendes EP-S 310 VCG.

Forarbejdning
1. Underlag
1.1 Som underlag er beton, polymermodificeret beton eller cement-, anhydrit- eller magnesitgulv egnet.
1.2 Ved måling iht. en anerkendt national standard skal underlaget udvise en aftræksstyrke på mindst 1,5 N/mm2.
1.3 Underlaget skal se tørt ud. Ved måling iht. en anerkendt standard må fugtighedsindholdet i beton og polymermodificeret beton ikke overstige 4 vægtprocent. Ved anhydrit underlag er et fugtighedsindhold på op til 0,5 vægtprocent tilladt.
1.4 Underlaget skal være rent og frit for støv og løse dele. Alle urenheder, som f.eks. olie, fedt, smøremidler, farverester, kemikalier, alger og cementslam, skal fjernes fuldstændigt.
2. Klargøring af overflade for gulvmaling
2.1 Den bedste metode til klargøring af overfladen er diamantslibning. Andre metoder, som f.eks. sandblæsning, fræsning eller slyngrensning, kan også anvendes, men giver generelt et dårligere resultat.
3. Grunding
3.1 Grundingens to komponenter blandes med et elektrisk røreværk. Undgå, at der røres luft i blandingen. Når blandingen er homogen, hældes den på det klargjorte underlag og fordeles med en spartel eller en gummiskraber. Afhængigt af overfladen er materialeforbruget 250-500 g/m2.
3.2 Grunding må kun påføres, når den omgivende temperatur ligger på mindst 3°C over dugpunktet, og der ikke er udsigt til lavere temperaturer.
4. Udlægning af forsegling
4.1 Forseglingen skal påføres, når grundingen er trædefast, men endnu ikke helt udhærdet. Det er som regel tilfældet efter 12 til 15 timer.
4.2 De to komponenter blandes med et elektrisk røreværk. Undgå, at der røres luft i blandingen. Når blandingen er homogen, hældes den på det grundede underlag og fordeles med en lammeskinds- eller mohairrulle. Materialeforbrug ca. 300 g/m2.
4.3 Forseglingen må kun påføres, når den omgivende temperatur ligger på mindst 3°C over dugpunktet, og der ikke er udsigt til lavere temperaturer.
4.4 Ved temperaturer på 20°C er SEALING trædefast efter 18 til 24 timer. Produktet er fuldt udhærdet efter 7 dage.


Licitationstekst for SEALING
1) Som grunding skal EP-S 310 VCG eller et lignende produkt ved et forbrug på 250-500 g/m2 påføres således, at hele underlagsfladen er befugtet fuldstændigt.
2) Som forsegling anvendes EP-S 310 VCG. Påføres med et forbrug på ca. 300 g/m2, således, at hele den grundede flade er dækket fuldstændigt og jævnt.