Forside Anvendelse Belægninger Sikkerhedsdatablade Vedligeholdelse Referencer Brochurer Kontakt
Epoxymaling
Standard Kvarts
Allround Kvarts
Colour Kvarts
Stenbelægning
Stendække
Monodekor
Komfortgulve
PU Screed
PU Multiflex
Antistatisk gulv
ESD gulve
Tyndbelægning

Info om:
Polyuretan
Epoxy
Betonrenovering

Epoxymaling

Systembeskrivelse
2-lags epoxyharpiks-forseglingssystem til beton og lignende underlag. Som grunding anvendes normalt EP-S 310 VCG. Som overfladeforsegling anvendes EP-S 310 VCG.

Forarbejdning
1. Underlag
1.1 Som underlag er beton, polymermodificeret beton eller cement-, anhydrit- eller magnesitgulv egnet.
1.2 Ved måling iht. en anerkendt national standard skal underlaget udvise en aftræksstyrke på mindst 1,5 N/mm
2.
1.3 Underlaget skal se tørt ud. Ved måling iht. en anerkendt standard må fugtighedsindholdet i beton og polymermodificeret beton ikke overstige 4 vægtprocent. Ved anhydrit underlag er et fugtighedsindhold på op til 0,5 vægtprocent tilladt.
1.4 Underlaget skal være rent og frit for støv og løse dele. Alle urenheder, som f.eks. olie, fedt, smøremidler, farverester, kemikalier, alger og cementslam, skal fjernes fuldstændigt.

2. Klargøring
2.1 Den bedste metode til klargøring af overfladen er diamantslibning. Andre metoder, som f.eks. sandblæsning, fræsning eller slyngrensning, kan også anvendes, men giver generelt et dårligere resultat.

3. Grunding
3.1 Grundingens to komponenter blandes med et elektrisk røreværk. Undgå, at der røres luft i blandingen. Når blandingen er homogen, hældes den på det klargjorte underlag og fordeles med en spartel eller en gummiskraber. Afhængigt af overfladen er materialeforbruget 250-500 g/m2.
3.2 Derefter påstrøes et let lag (300-500 g/m
2) ovntørret kvartssand på den endnu flydende grunding for at sikre en god mellemlagsvedhæftning.
3.3 Grunding må kun påføres, når den omgivende temperatur ligger på mindst 3°C over dugpunktet, og der ikke er udsigt til lavere temperaturer.

4. Udlægning af forsegling
4.1 Forseglingen skal påføres, når grundingen er trædefast, men endnu ikke helt udhærdet. Det er som regel tilfældet efter 12 til 15 timer.
4.2 Før påføring af forseglingen skal overskydende kvartssand fjernes. Grundingen skal tilslibes og suges ren.
4.3 De to komponenter blandes med et elektrisk røreværk. Undgå, at der røres luft i blandingen. Når blandingen er homogen, hældes den på det grundede underlag og fordeles med en lammeskinds- eller mohairrulle. Materialeforbrug ca. 300 g/m
2.
4.4 Forseglingen må kun påføres, når den omgivende temperatur ligger på mindst 3°C over dugpunktet, og der ikke er udsigt til lavere temperaturer.
4.5 Ved temperaturer på 20°C er SEALING trædefast efter 18 til 24 timer. Produktet er fuldt udhærdet efter 7 dage.

Licitationstekst for SEALING
1) Som grunding skal EP-S 310 VCG eller et lignende produkt ved et forbrug på 250-500 g/m2 påføres således, at hele underlagsfladen er befugtet fuldstændigt.
2) Derefter påstrøes ovntørret kvartssand på den flydende grunding (forbrug ca. 300-500 g/m
2).
3) Som forsegling anvendes EP-S 310 VCG. Påføres med et forbrug på ca. 300 g/m
2, således, at hele den grundede flade er dækket fuldstændigt og jævnt.


Epoxymaling anvendelse

Har du et betongulv med mindre belastning, så kunne epoxymaling være løsningen. Vi kan tilbyde maling af betongulve, rulning med 2 gange vand-epoxy, kan udføres med let skridhæmmende overflade. Epoxymaling bruges f.eks. som betonmaling og gulvmaling.
Anbefales kun til rum med mindre belastning.

Når du køber epoxymaling hos os, så kan du være sikker på at produkterne lever op til de gængse miljøkrav, og er både skånsomme overfor miljøet og medarbejderne. I henhold til Mal-koderne indeholder produkterne ingen opløsningsmidler.



JYLLAND Søndervang 2, Vrads DK-8654 Bryrup···  SJÆLLAND Nyager 2, DK-2605 Brøndby···  Tlf +45 7026 7667···  Fax +45 7026 7666···  info@hewikut.com