Epoxy Designgulv

Et tofarvet glat epoxy designgulv

Case: Tofarvet glat epoxy designgulv i Forum Horsens

Kort beskrivelse:

Tofarvet glat epoxy designgulv med mat top.

Areal: ca. 446 m²

Entreprenør: BASE Erhverv

Epoxy gulv lavet som tofarvet designgulv

For Base Erhverv lavede vi tilbage i 2017 et fugefrit designgulv bestående af to forskellige farver i en epoxy belægning, som vi lagde ud på et betongulv afrettet med flydemørtel.

Designgulve kan udføres på mange forskellige måder. I Forum Horsens er undergulvet først påført en primer og oven på den lægger man så den tofarvede epoxy. En tofarvet epoxy er to forskellige epoxyfarver, som blandes i en spand ved let omrøring så de to farver ikke flyder helt sammen. Herefter spartles epoxylaget ud på gulvet.

Designgulvet er afsluttet med en mat top, som rulles ud oven på laget med epoxy.

Nemt at vedligeholde

Da det er en fugefri belægning, så bliver gulvet meget nemmere at vedligeholde. Der er ikke fuger, hvor skidt og snavs kan samle sig.

Ønsker man på et senere tidspunkt at skifte farve, så kan man rulle en ny top på gulvet. Man skal altså ikke bryde gulvbelægning op eller slibe det hele i bund.

Mat eller blank overflade

Vi anbefaler, at man afslutter med en mat top for at dæmpe genskin fra vinduer eller kunstig belysning. En mat overflade dæmper udtrykket i selve belægningen, men ønsker man at det skal fremgå knivskarpt, så skal man efterlade gulvet med den blanke overflade.

Et råt og industrielt designgulv

Hvis man ønsker et gulv med et råt og industrielt – look så kan vores tofarvede epoxy belægning være et godt bud. Gulvet egner sig til butikskæder, åbne kontormiljøer, caféer og restauranter.

Gulvet med det levende udtryk

Farvespillet i gulvet giver en gulvoverflade med et levende udtryk og det industrielle – look udviser robusthed, hvilket passer i tråd med epoxy belægningens meget stærke egenskaber.

Ikke to gulve bliver ens

Det er klart, at den manuelle udlægning af epoxy belægningen vil tilsikre et unikt udseende og derfor får man heller ikke to gulve, som er ens i selve udtrykket.

Andre typer af designgulve

Udover epoxy kan designgulve udføres i polyurethan eller med microcement. De forskellige typer har hver især deres fordele og ulemper og udtrykket er meget forskelligt. Vores konsulenter kan altid hjælpe med råd og vejledning, så man undgår nogle af de fald grupper, som kan opstå, hvis man ikke lige får valgt den rette belægning.

Her finder du generel information om epoxy gulve.

epoxy designgulv

Ønsker du et uforpligtende tilbud på gulvbelægning? Udfyld nedenstående kontaktformular og bliv kontaktet af vores sælgere:

Hewikut A/S - Hovedkontor

  • Søndervang 2 - Vrads
  • 8654 Bryrup
  • CVR 34 05 58 66

Hewikut A/S - afd. Sjælland

  • Dalager 3
  • 2605 Brøndby
  • CVR 34 05 58 66

Sociale medier

Luk menu