Slidstærkt epoxygulv

Et slidstærkt epoxygulv udført oven på belægningssten

Case: Epoxybelægning på eksisterende belægningssten i haller hos Vestas

Kort beskrivelse:

Slidstærkt epoxygulv udlagt på eksisterende belægningssten.

Areal: ca. 3000 m²

Sted: Vestas

Nye funktioner i eksisterende  bygninger

Brugen af bygninger i erhvervslivet skifter ofte karakter og hermed også kravene til det gulv, som danner basis for den fremtidige funktion i bygningen. Hos Vestas i Randers skulle en del haller tages i brug med nye krav til belægningen.

Hallerne var udstyret med belægningssten men øget trafik med stabel løftere gennem hallerne gjorde det uhensigtsmæssigt at bevare den nuværende belægning. Det ville ganske enkelt blive alt for bumlet at køre rundt på og derfor rettede man blikket mod et fugefrit slidstærkt epoxygulv.

Flere alternativer var i spil men valget faldt på en epoxybelægning fra Hewikut, som blev udlagt oven på de  eksisterende belægningsten.

Krav til eksisterende belægning

For at det overhovedet kan lade sig gøre, så kræver det at de nuværende belægningssten ligger helt jævnt. Kørespor fra kørsel med tungt materiel vil gøre det vanskeligt at lave en ordentlig løsning, men i hallerne hos Vestas i Randers lå stenene plant nok til at man kunne toppe dem med en epoxybelægning.

1. step i processen mod et slidstærkt epoxygulv

Første step i processen bestod i slibning af hele flisebelægningen med en diamantsliber, hermed sikres den rette vedhæftning af første lag med primer. Slibning foretages med en diamantsliber, som er tilsluttet en kraftig støvsuger.

Stenbelægning klargøres for nyt slidstærkt epoxygulv
Eksisterende belægningssten slibes med diamantsliber
2. step – udlægning af epoxy primer

Epoxyprimerens primære funktion er at danne binding til underlaget. I dette projekt har primeren yderligere den funktion at lukke fugerne mellem fliserne. Hewikut primer påstrøes kvartssand som afslutning på første lag.

Primer udlægges på belægningssten
Udlægning af epoxyprimer på belægningssten
3. step – udlægning af slidlag med epoxy topcoat

Slidlaget påføres også som flydende lag og er med til at sikre en høj mekanisk styrke i belægningen. Vores epoxybelægning er afprøvet og testet gennem mange år og tykkelsen på slidlaget er af hensyn til den underliggende flisebelægning, forøget en smule i forhold til et undergulv med beton. Slidlaget påstrøes kvartssand som afslutning.

3-lags epoxy på stenbelægning
Udlægning af slidlag med epoxy
4. step – udlægning af topbelægning

Topbelægningen forbedrer styrken i slidlaget og øger samtidig modstandsdygtigheden for bl.a. spild med kemikalier.

5. step – udførsel af hulkehl

Projektet blev afsluttet med en hulkehl af epoxy langs alle vægge i hallen. Hulkehlen udføres med en speciel spartel og giver en jævn overgang mellem lodret og vandret flade. Ønsket var at sikrer mod at kemikalier skulle trænge ud af bygningen.

En skræddersyet belægning

Projektet med hallerne hos Vestas er et eksempel på en ud af mange skræddersyede belægningsløsninger, som vi foretager over hele landet. Fordelen ved en fugefri belægning er netop, at det er muligt at tilpasse den de funktionelle krav som stilles. I dette tilfælde ønsket om en plan og stærk gulvbelægning til afløsning for en belægningstype, som ikke længere var hensigtsmæssig og som samtidig minimerede udgifterne ved et skift af belægningstype. Det var en klar økonomisk fordel, at man ikke skulle fjerne eksisterende belægningssten, men kunne beholde dem og lægge et nyt slidstærkt epoxygulv ovenpå.

3000 m² epoxybelægning

Areal for projektet endte op i 3000 m² som blev lavet i to etaper med sammenlagt 8 dages udførelse.

 Læs mere om epoxy gulve her.

Ønsker du et uforpligtende tilbud på gulvbelægning? Udfyld nedenstående kontaktformular og bliv kontaktet af vores sælgere:

Hewikut A/S - Hovedkontor

  • Jyllandsvej 45
  • 7330 Brande
  • CVR 34 05 58 66

Hewikut A/S - afd. Sjælland

  • Dalager 3
  • 2605 Brøndby
  • CVR 34 05 58 66

Sociale medier

Luk menu
×
×

Kurv